Det er ikke nogen hemmelighed, at Glostrup er en by med ambitioner. Siden Jernbanens indvielse i 1847 har byen haft vokseværk, og det har ikke skortet på idérige og driftige folk, som ville drive byen yderligere op ad udviklingstigen.

I starten af 1920’erne var byen efterhånden blevet en travl handelsby med plads til både handel, industri og det hastigt voksende befolkningstal. Byens udseende ændrede sig i takt med udviklingen og nye veje og byggerier skød op overalt. Dette krævede byplanlægning, og ambitionerne fejlede bestemt heller ikke noget på dette område.

Et af forslagene til byudvikling var kraftigt inspireret af intet mindre end Amalienborg. Det var Københavns Almindelige Boligselskab som i 1924 havde store ambitioner og i samarbejde med Sognerådet lagde den såkaldte “Amalienborg-planen”. Denne blev dog som bekendt aldrig til noget – måske fordi den bl.a. hang sammen med indgangen til Motorbanen, som blev nedlagt efter kun få sæsoner i 1928.

Dansk Engelsk Lakritsfabrik lå på Banegårdsvej 9. Det var Enrique Fischer, der tog initiativ til at anlægge fabrikken, han havde drømt om at eje sin egen lakridsfabrik siden han som 10-årig havde været på besøg på Danmarks første lakridsfabrik og i 1912 blev ham som 20-årig medejer af Lakritsfakrikken Norden i Oslo.
Han arbejdede målrettet på at etablere sin helt egen fabrik og købte blandt andet maskinerne fra den fabrik han havde besøgt som barn, den var nemlig gået konkurs og maskinerne var ikke længere i brug.

Planerne om at etablere en lakridsfabrik på dansk jord blev dog udskudt, da 1. verdenskrig brød ud og Enrique Fischer måtte gøre sin borgerpligt og deltage i sikringsstyrken som soldat.

I 1920 var han kommet så langt i sine forberedelser at han faktisk var klar til at begynder produktionen, han havde på trods af en stor mangel på boliger fået lov til at overtage lokalerne på Banegårdsvej, hvor der tidligere havde ligget en bager.

Han var dog kommet til en erkendelse af at selv om han var dygtig til det tekniske i forbindelse med produktionen så var det ikke nok til at drive en fabrik, han skulle have nogen til at sælge varen. Derfor henvendte ham sig til brødrene K. K. og Vilhelm Seidenfaden, der i 1905 overtog ledelsen af det danske datterselskab af den svenske grossistvirksomhed A/S Lagerman junr.

11. juni 1920 samledes de tre mænd og Enrique Fischers mor Henriette Fischer og sammen stiftede de virksomheden: Dansk Engelsk Lakritsfabrik A/S

Hvis du vil vide mere om lakridsfabrikken kan du besøge os og læse mere i Lakritsbogen.

Glostrup Apotek – Vestegnens mest kendte apotek

Nok var Glostrup en landsby midt i 1800-tallet, men Glostrup havde vokseværk med mange virksomheder og et hastigt stigende befolkningstal. I 1859 gik foretagsomme folk sammen om en ansøgning om en bevilling til et apotek. Måske belært af byens største iværksætter, bryggeren, der 10 år før havde glemt at få søgt om bevilling og nær måtte lukke bryggeriet, så sørgede de for, at formaliteterne var i orden. Men de fik afslag. Bevillingen kom først efter en brav kamp i 1863. Apoteket blev placeret i den østlige udkant af byen for at tilgodese de apoteksløse borgere i Taastrup. Da man i 1907 ville flytte apoteket ind midt i byen, fik Taastrup som plaster på såret et lille apoteksudsalg.

I tidens ånd – og i særdeleshed i Glostrups voksende storbyånd, blev apoteket et imponerende hus midt i byen opført af en dygtig arkitekt. Der blev indrettet både moderne apotek og privatbolig til apotekeren. Det høje tag skyldes dog praktiske mere end arkitektoniske hensyn: Der skulle være plads til tørring af kamilleblomster fra de omkringliggende marker, som apotekeren drev engroshandel med.

Det nye Glostrup apotek

Huset blev indviet som apotek i 1908. Det bruges stadig til det oprindelige formål og er stadigvæk et flot hus, selvom indretningen naturligvis både er fulgt med tidens og i særdeleshed medicinalindustriens endnu mere markante udvikling. På Glostrup Apotek produceres der stadig tabletter – det er et af de meget få tilbageværende apoteker med lægemiddelproduktion. Nu dog ikke længere på adressen på Hovedvejen, men i andre lokaler på Paul Bergsøes vej.

At stort set alle på Vestegnen kender Glostrup Apotek skyldes, at det blev nattevagtsapotek allerede i 1952.

Apoteket helt nyopført i 1908


Apoteket 1921

Apoteket 1955

 

Den røde hane galer!

Den røde hane galer – det betyder ildebrand! Og med en hastigt voksende by, der primært bestod af stråtækte huse og trælader, var det en frygtet, men uundgåelig del af livet. Og da Glostrup omkring århundredeskiftet voksede eksplosivt, blev et ordentligt brandkorps en livsnødvendighed. De mange stråtækte gårde var brandfælder, og selvom alle mand var pligtige til at møde op, selvom hver landsby havde en brandinspektør, og selvom der stod en brandsprøjte i et sprøjtehus ved gadekæret (senere ved kirken), og alle organiserede sig i brandkæder med spande og stor entusiasme, udviklede selv små ildebrande sig oftest altødelæggende. Den gamle 4-længede præstegård nedbrændte eksempelvis i 1905, efter en brand bredte sig ukontrollabelt fra nabogrunden.

Så det var klart, at der skulle et professionelt, kommunalt brandkorps til, og 1. januar 1916 var Glostrup Brandkorps en realitet. Det bestod af 14 mand, en rigtig brandsprøjte og smedemester Christian Larsen som brandinspektør. Trods ønsket om et professionelt brandkorps skulle han også passe sin smedje, ligesom hans efterfølger, Stephan Marius Thomsen, også skulle passe sit cementstøberi. Men med ca 10 udrykninger om året, ingen fast døgnbemanding og ingen egentlig brandstation gik det nok.

Brandstation på Bryggeriet

I 1927 blev Glostrup Brandkorps indehaver af provinsens første motoriserede brandsprøjte. Det gamle sprøjtehus var alt for småt til det nyindkøbte vidunder. Heldigvis havde den biltossede brygger netop solgt sin pragtvilla til sognerådet, og her var en garage med plads nok til brandsprøjten, og brandkorpset fik noget, der mindede om en brandstation på det gamle bryggeri.

Brandsprøjten i 1943 da brandstationen lå på det gamle bryggeri

Glostrup Brandstation

Først lige efter Anden Verdenskrig fik Glostrup sin første rigtige brandstation opført til formålet. Glostrup Brandstation var et led i en omfattede modernisering af byen. I 1939 blev der udskrevet en konkurrence om, hvad den gamle bryggerigrund kunne bruges til, og her blev der også plads til en brandstation. Kl 15 den 3. december 1949 kunne brandstationen indvies under stor højtidelighed og både brandfolk, den gamle brandsprøjte og den nyerhvervede fra 1942 fik god plads. I 1955 kom endnu en sprøjte til, og den gamle fra 1927 blev sendt på pension i en børnehave (hvor en trafikhistorisk interesseret reddede den kort efter).

Den nye brandstation 1950 (opført i 1949)

100 år senere…

Der er sket meget med vores lokale brandkorps siden oprettelsen i 1916. En ting er den voldsomme modernisering, som særligt den entusiastiske Stephan Marius Thomsen stod i spidsen for. Men i 1963, ca samtidig med at Thomsen døde, indgik Glostrup Brandkorps i et samarbejde med Brøndby og lidt senere Albertslund om brandslukning. Det nye navn blev Glostrup Brandvæsen A/S. Fra 1967 blev der indført døgnbemanding, og det faste antal brandfolk på stationen blev opnormeret fra 2 til 6. I 1974 ændredes navnet til Vestegnens Brandvæsen I/S, da Hvidovre (der havde overtaget Avedøre) også kom med i samarbejdet.

Den 1. januar 2016 – præcist 100 år efter den officielle oprettelse af Glostrup Brandkorps– indgik Vestegnens Brandvæsen i Hovedstadens Beredskab . På baggrund af en aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen er det blevet besluttet at lave en sammenlægning af beredskaberne i de 8 kommuner, Glostrup, Brøndby, Albertslund, Rødovre, Hvidovre, Dragør, Frederiksberg og København. Navnet blev altså Hovedstadens Beredskab – og hvem ved, hvordan det lokale brandvæsen ser ud om 100 år, det må tiden vise.

Om mænd og Øl

Bryggeriet 1889


Bryggeriet 1937

Byens første industrivirksomhed, lå der, hvor Rådhusparken ligger i dag. Dengang i 1843 var det midt i en lille landsby lige over for kirken og ud til den landevej, der stadig fører igennem Glostrup.

I dag er der kun ’Bryggervillaen’ – oprindeligt kaldet Glostrup Hus – tilbage, men bryggeriet var i sin storhedstid en af de største virksomheder i Glostrup

Bryggervillaen opført af Axel Hansen er det eneste der er tilbage af bryggeriet

Bryggeriet blev den længstlevende virksomhed i Glostrup, med en produktion, der strakte sig fra 1843 og godt ind i 1920’erne, måske til omkring 1930. Det er usikkert hvornår den sidste del af produktionen blev lukket ned. Efter nedlukningen blev bryggeriets bygninger stående og brugt til andre formål – eksempelvis brandstation indtil de sidste rester blev revet ned omkring 1950.

Bryggeriet i Glostrup i 1947 kort før det blev revet ned


Christian Ditlev Friedel (1817-1882)

Bag den store virksomhed stod en række vidt forskellige bryggere. Den første, idémanden, der startede det hele, var Christian Ditlev Friedel.

Bryggeriets grundlægger Christian Ditlev Friedel fotograferet 1845

I 1838 flytter Friedel til Glostrup fra København. I storbyen havde han siddet og set ud over det omgivende landsbrugsland og fået en lys ide: Han kunne se et stort umættet marked for at sælge hvidtøl til bønderne. På landet bryggede de selv – men kunne Friedel bringe produktionen ud til dem, kunne de spare tid og kræfter på brygningen. Det var et sats – men det lykkedes. Bryggeriet kom godt fra start, men kom kortvarigt i dramatiske vanskeligheder: I 1847 brændte bryggeriet ned – det var en stor erhvervsrisiko for netop bryggerierne – og pludselig opstod der oven i købet tvivl om tilladelsen til at drive bryggeri var i orden. Men der kom styr på sagerne og ølproduktionen tog fart, og i 1851 udvider Friedel sin virksomhed betragteligt, da han grundlægger endnu et bryggeri: Rabeshave, der ligger på Christianshavn.

Rabeshave bliver et af de største bryggerier i København på 4 etager og drevet med dampkraft – også større end Carlsberg, der startede sin produktion i 1847. Friedel flytter til Christianshavn, hvor han kort efter i 1852 sælger bryggerierne til greve Knuth af Knuthenborg og i stedet for at eje bryggerierne, forpagter han dem. Alligevel går Friedel konkurs, bliver skilt og emigrerer med sine sønner til Amerika i 1856.

Greve Knuth (1813-1856)

Bryggeriets anden ejer Greve Frederik Marcus Knuth ca 1848

Greve Knuth er kendt som en moderne forretningsmand og købet af bryggerierne indgår i de mange store sager, som greven har gang i udover driften af sit gods på Lolland. Men allerede samme år som Friedel emigrerer til Amerika dør Knuth, og bryggerierne sælges igen.

Knud Christian Hansen (1826-1892)

Bryggeriets tredje ejer Knud Christian Hansen ca 1870

Ind på scenen træder K.C Hansen. Han kommer fra Horsens, har deltaget i Treårskrigen og dukker 5 år efter i 1855 op som bryggerknægt på Rabeshave. Hvad der sker fra dette tidspunkt og indtil Knuth dør og Friedel emigrerer vides ikke – men K. C Hansen ender med at købe begge bryggerier. Han idérig som sine forgængere og går ind i brygningen med stort vid og energi. Han eksperimenterer blandt andet med det nye bayerske øl, der hurtigt fortrænger hvidtøllet som favoritdrikken. Bryggeribranchen er presset og præget af stærk konkurrence og i 1891 slår han sig sammen med 12 andre københavnske bryggerier og lader Rabeshave indgå i De Forenede Bryggerier, hvor han indtræder i bestyrelsen. Bryggeriet i Glostrup forbliver selvstændigt og satser udelukkende på hvidtøl.
K. C Hansen sørger samtidig for oplæringen af sin søn Axel, så han med tiden kan overtage bryggeriet.

Axel Hansen (1871 – 1933)

Bryggeriets fjerde direktør Axel Hansen ca 1907

Da K. C. Hansen dør i 1892 overtager sønnen Axel hans plads og driver bryggeriet videre i den stadig hårdere konkurrence. Han står for store udvidelser af bryggeriet, han bygger arbejderboliger og en ny direktørvilla. For at klare konkurrencen slå Axel Hansen bryggeriet i Glostrup sammen med et andet hvidtølsbryggeri og stifter Kjøbenhavns Hvidtølsbryggerier, hvor han forbliver direktør. I 1898 udvides selskabet og bliver til A/S Kjøbenhavns Bryggerier og Malterier. Omkring 1900 når bryggeriet i Glostrup sit højdepunkt.

Axel Hansen i sin bil 1902 den første privatbil i Københavns Amt

I december 1919 stiftedes Nordisk Lufttrafik A/S på foranledning af fem eventyrlystne mænd. De tre af dem var alle markante personer i Glostrups bybillede – biografejer Anton Nielsen, tidl. mejeriejer Hans Peter Andersen og redaktør Christian Fischer. Initiativtageren til projektet var den kendte flyver Bent Rom og sidste mand i bestyrelsen var løjtnant Sætter-Lassen.

I 1920 fik selskabet ret til flyvning fra Glostrup, og resultatet blev en lille flyveplads – placeret hvor vi i dag finder Østervangbanerne. Forholdene var dog primitive – en græsbane som udfordrede start og landinger. Der skulle desuden være politi til stede, hvis der dukkede mange publikummer op ved flyvningerne – og det gjorde der.

Indvielsen fandt sted d. 27. juni 1920 med 5000 fremmødte publikummer til at se den spektakulære demonstration af selskabets eneste fly: en Fokker D VII – et dengang højst moderne kampfly, som man kunne købe sig en tur i for 35 kr., hvilket var en anselig pose penge for den almindelige borger.

Sommeren over var luften over Glostrup fyldt med lyden af flyvemaskiner i opvisning. Ikke kun Nordisk Lufttrafiks eget fly var på vingerne, men også udefrakommende interessenter dukkede op for at vise deres kunnen – og tjene penge på opvisningerne. En af de mere opsigtvækkende personligheder blandt piloterne – med nutidens briller på – var den senere berømte nazist Hermann Göring, der således som ung pilot landede på indvielsesdagen og som ifølge Lokalhistoriker Ejvind Tofte tilbragte en sæson med flyvninger fra og over Glostrup.

Trods succesen kom flyselskabets dog i økonomiske problemer. Deres eneste fly væltede og blev ødelagt på Fanø. Man havde ikke råd til at anskaffe et nyt, og trods initiativer med at hive eksterne piloter til for at gennemføre opvisninger mv, blev det selskabets endeligt. Således fik Nordisk Lufttrafik og dermed Glostrup Flyveplads blot en enkelt sæson inden man måtte kapitulere og eventyret endte.

Fra Sygehus til Hospital

Allerede i 1937 begyndte ledelsen i Glostrup Kommune at skæve til Københavns Amts Sygehus i Gentofte. Sygehuset blev nemlig hurtigt fyldt op med den hastigt voksende befolkning. I Glostrup købte man derfor et stort areal, som blev stillet gratis til rådighed for Københavns Amt, hvis de på et tidspunkt skulle få lyst til at bygge et nyt sygehus.

Byggegrunden hvor sygehuset opføres 1953

I 1950 var ventelisterne sygehuset i Gentofte blevet så lange, at behovet for et nyt sygehus ikke længere kunne ignoreres, og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence. 10 maj 1951 blev vinderen, et finsk arkitektfirma, udråbt.

I 1953 begyndte byggeriet af det nye amtssygehus, og det nye supersygehus i Glostrup kunne indvies 2. september 1958. Lige efter opførtes endnu et sygehus i tilknytning hertil – statens (fra 1976 amtets) psykiatriske sygehus Nordvang.

Sygehuset på åbningsdagen i 1958


Københavns Amts Sygehus som helt nybygget i 1958

I 1987 havnede sygehuset på forsiden af samtlige af landets aviser. En rørbombe var detoneret i kælderen under sygehuset tidligt om morgenen den 10. juli. En gruppe, der kaldte sig Mercury, krævede 16 millioner i løsepenge for ikke at springe bomber andre steder, blandt andet på Herlev Sygehus. Også her fandt politiet en bombe. Politiet fangede manden bag bomberne, og han blev dømt året efter.

Efter Amternes nedlæggelse hedder det nu Glostrup Hospital og Psykiatrisk Center Glostrup.

Tysk øl til barnedåb

I dag ligger Glostrup Kirke og putter sig mellem langt højere bygninger. Man kan nemt overse den, når man kører gennem byen. Men sådan var det ikke, da kirken blev opført i den tidlige middelalder. Der knejsede kirken på sin bakketop over den lille landsby, og var det tydelige centrum for de 4 landsbyer på egnen. Igennem næsten 1000 år er indbyggerne i Glostrup blevet døbt i den samme døbefont, på tværs af tid og tradition.

Besøgte man Glostrup i 1100-tallet, ville man se en lille landsby med lerklinede og træbyggede huse og gårde. Landsbyen var ret ny i forhold til de meget ældre nabolandsbyer; Ejby, Hvissinge og Avedøre, og Glostrup var også den mindste af de landsbyer, der kom til at udgøre Glostrup Sogn. Måske blev Glostrup valgt til kirkeby, fordi den lå midt mellem de andre landsbyer, så alle fik lige langt til kirken, måske synes kirkens bygherre, at stedet var ideelt, eller også er noget helt tredje årsagen til, at netop Glostrup fik en kirke.

Den lille bakke er også det oplagte sted at opføre en stenkirke. Materialevalget til den første kirke er typisk for de ældste sjællandske kirker: De rå granitsten til murene blev efterladt i stort antal af isen efter sidste istid og kan samles op på hele egnen. Kalksten og frådsten til detaljer og vinduesrammer kan hentes på Stevns og ved domkirkebyen Roskilde.

Glostrup Kirke bestod i første omgang af skib, kor og apsis. Der var bjælkelofter og små vinduer med runde buer over, og kun lidt lys kunne trængt ind i det dunkle kirkerum. Buerne over de små vindueshuller og over dørene var rundede efter tidens romanske mode, og der var hverken våbenhus eller tårn. Kirken var også noget kortere end den kirke, vi kan se i dag, men skibets mure er stadig de samme – nu blot dækket af en langt senere skalvæg af mursten.

Selv uden tårn har kirken alligevel skilt sig meget ud fra de andre huse i de små landsbyer. Selvom byggematerialerne til kirken blev fundet i naturen, har det været et enormt projekt. Det har været dyrt, og det har krævet ekspertbistand. Måske blev lokale folk hyret til enkle opgaver, men et byggeri så kompliceret, som en kirke, har krævet et erfarent sjak og en umådelig rig investor. Senere i middelalderen er det slægten Snubbe, der overdrager kirken til Roskilde Domkirke (1334), så måske de allerede i 1100-tallet var involveret i finansieringen af det store byggeri. Langt op i tiden er det helt normal praksis, at velhavende slægter ejede en eller flere kirker – et godt vartegn for slægten og en god måde at sikre deres sjæle på.

I 300 år fra slutningen af 1100-tallet til slutningen af 1400-tallet stod kirken sådan, men i senmiddelalderen nåede tidens nye arkitektur-trend til Glostrup: Gotikken. I slutningen af 1400-tallet blev bjælkeloftet blev revet ned, og de hvide, murede hvælvinger, der kendertegner kirkerummet i dag, blev bygget. De små rundbuede vinduer blev gjort større, og de blev efter gotikkens nyeste mode spidsede til i toppen, og rummet blev lyst, luftigt og højloftet i forhold til før. Senere blev koret udvidet og forlænget i teglsten, og som næste projekt blev tårnet med de karakteristiske takkede gavle bygget i ca 1525.

Den ældste klokke, vi kender til, er fra 1558. Den er støbt i København af klokkestøber Laurids Madsen. Den anden klokke; den store, der stadig hænger der, er fra 1708, dog omstøbt i 1848.

I 1760’erne kom kapellet til. Det blev opført af kirkeejeren til hans og hans hustrus kister. På det tidspunkt var kirken hvidpudset og matchede de fine nye kapel i tidens mode-stil: rokokoen.

Først i 1874 blev våbenhuset opført og hele kirken skalmuret, så den kom til at fremstå, som vi kender den i dag.

Langt det meste af det interiør vi ser i dag, når vi besøger kirken, er også af nyere dato. Prædikestolen er fra 1635, udført af en københavnsk håndværker (Trogels Snedker). Alterstager er fra 1756, alterbilledet fra 1864 (Kristus i Emaus. Peter Raadsig).

Kun døbefonten er helt tilbage fra romansk tid. Det betyder, at borgere i Glostrup er blevet døbt i sammen døbefont fra kirkens grundlæggelse til i dag – i dag med vand fra en tysk ølkande fra 1700-tallet.

Kirken 1947

I starten af 1900-tallet tiltrak den ekspanderende handelsby Glostrup en masse driftige handelsfolk. Nogle af dem skulle komme til at stå bag et af de lidt kortere men spektakulære eventyr på Glostrup-jord: Glostrup Motorvæddeløbsbane.

Motorbanen blev indviet i 1922 og lå omkring den gamle Engbrydegård – senere kaldet Motorgården af samme årsag.

Ambitionerne for projektet var store: Det skulle være en gennemført væddeløbsbane med bl.a. tribuner til publikum, restaurant, dommertårn og resultattavler. Der færdige kompleks var da også imponerende fornemt, men ét afgørende sted havde man måttet spare; på selve banens belægning. Her var man endt med en ren jordbane, og netop dette faktum skulle desværre blive eventyrets endeligt trods den var etableret efter alle kunstens regler.

Den officielle indvielse var d. 20. august 1922, men allerede hen over sommeren blev de tidligste løb kørt – på en endnu ufærdig bane. Publikum var ellevilde, og interessen for løbene var enorm. Til det første løb d. 16. juli på den endnu uindviede bane, var der var således ifølge bladet “Motor” 5-6000 tilskuere. Skønt biler også kørte ræs på banen, var det først og fremmest motorcykler, som tilskuerne fik at se.

I årene 1922 og frem blev der foran et trofast og stort publikum kørt en masse motorcykelløb på banen. Desværre betød banens beskaffenhed en masse alvorlige uheld, og i 1925 begyndte den landsdækkende presse for alvor at sætte fokus på problemet. Dertil var publikums interesse dalende, så efter ganske få år måtte man lukke banen – ganske enkelt af hensyn til sikkerheden, pga. dårlig økonomi og den efterhånden dårlige omtale. Den korte epoke til trods kunne man i årtier efter stadig se omridset af banen i terrænet – indtil det forsvandt i områdets nybyggerier.

I dag finder man bl.a. Nordvangskolen og Engbrydeparken på området.

Fra gammel tid har præsten været indkvarteret i Glostrup præstegård og kunne ernære sig ved landbrug ved siden af præstegerningen. Glostrups gamle præstegård var da også en firlænget bondegård, som alle de andre de andre gårde i landsbyen.

Men en stor brand, der bredte sig fra tømmerlageret ved siden af, antændte også præstegården, der nedbrændte totalt i 1905. Den lå en anelse vest for den nuværede præstegård, men indkørslen ligger ca. samme sted som den første præstegårds indkørsel.

Den nye præstegård blev opført af en af tidens stjernearkitekter Johannes Magdahl Nielsen, der blandt andet har tegnet en del københavnske kirker, og kom til at adskille sig fra byens gårde. Pragtvillaen stod færdig til indflytning 10. juli 1906. De lokale var glade for den nye præstegård, der heller ikke tog udsigten til kirken.

Præstegården 1906


Præstegården 1917

Præstegården 1931

Det første rådhus

Fra 1902-1927 holdt sognerådet (forgængeren til kommunalbestyrelsen) til i Glostrups første skole på Østervej 9. Sognerådet og sognerådsformanden repræsenterede det officielle og hurtigt voksende Glostrup, og i 1927 flyttede sognerådet  og embedsmænd (3 stk og en halvdags sekretær) ind i den imposante bryggervilla, som bryggeren solgte til sognerådet, da han selv trak sig tilbage. Så der var god plads i den rummelige villa.

Men i 1943 måtte teknisk forvaltning alligevel flytte ud af villaen. Administrationen var vokset i takt med byen, og i 1949 blev der nedstat et udvalg til planlægning af et helt nyt rådhus. De 2 arkitekter, de valgte (Vilhelm Lauritsen, der vandt konkurrencen om, hvordan bryggeriets grund skulle bruges og kommunearkitekten V.K. Jensen), kunne overhovedet ikke enes, og i 1951 opgav kommunen samarbejdet og udskrev en offentlig konkurrence om et nyt rådhus til Glostrup.

Glostrups første Rådhus på Østervej 9 inkl hele personalet

Bystatus

Fra 1952 fik Glostrup status som by i stedet for sogn – og sognerådsformanden fik derfor titel af borgmester i stedet for sognerådsformand, og sognerådet blev til kommunalbestyrelsen. Året efter blev en vinder af arkitektkonkurrencen valgt, og den nye borgmester og kommunalbestyrelse kunne se frem til nye moderne rammer.

Det nye Glostrup Rådhus

Vinderen blev valgt i 1953. Det blev den kendte arkitekt Arne Jacobsen og hans prestigeprojekt der vandt. Første projekt, et super moderne hus i 3 etager, måtte få år efter opgives. Det blev for dyrt og besværligt at skaffe materialer til et sådant projekt i en periode med meget knappe ressourcer. En etage blev skåret af, borgmesteren, en gammel murermester, modererede Jacobsens tegninger, og teknisk forvaltning blev planlagt sendt tilbage til det gamle rådhus i bryggervillaen. I 1957 gik arbejdet i gang.

Samtidig med at byggeriet gik igang, blev Glostrup også udset til sæde for en dommer og skulle derfor stille kontorer til rådighed. Den tilfældighed betød, at Arne Jacobsens oprindelige tegninger kunne findes frem fra skuffen igen, og det oprindeligt planlagte superrådhus i 3 etager blev alligevel en realitet.

I 1959 blev Glostrup Rådhus indviet – forbundet med det gamle rådhus i bryggervillaen med en overdækket gang, så forbindelsen til fortiden bevaredes på trods af det ultramoderne rådhus.

Fundamentet til det nuværende rådhus støbes i 1957

Fra landsby til forstad 

I 1847 blev den første jernbane i Danmark indviet – strækningen København-Roskilde. Glostrup blev en af de første fire stationsbyer på strækningen og dét skulle få indflydelse på byens udvikling. I mange år var Glostrup Station en beskeden træbygning, men med jernbanen kom fremskridtet til byen, og Glostrup fik for alvor vokseværk som spirende industri- og handelsby. Jernbanen blev utvetydigt afgørende for byens udvikling, som eksploderede herefter.

I 1908 var den gamle Glostrup Station ved at være udtjent. Der havde nu været tog til København og Roskilde siden i et halvt århundrede, og det oprindelige trinbræt var ikke længere den store by værdig. Vandtårnet stod allerede og knejsede over byen sammen med de andre industrielle vartegn som Bryggeriet, Oliefabrikken og Cementvarefabrikken. Man sendte en ansøgning om en moderne stationsbygning afsted til trafikministeriet. I ministeriet var man åbenbart ikke uforberedt på henvendelsen. I hvert fald havde de allerede tegninger parat.

Den første stationsbygning, her 1906

Den nye Glostrup Station

Alligevel gik der 10 år før den nye monumentale bygning, tegnet af Heinrich Emil Charles Wenck, blev en realitet. Wenck var statsbanernes faste arkitekt, og han tegnede stationer i hele landet. Især kan man se hans mange, meget flotte stationer i og omkring København – også nabostationen i Hedehusene har han tegnet.

Jernbanen var eneste mulighed for transport af mennesker og gods i større stil. I 1902 fandtes der kun en privatbil i Glostrup – den, der tilhørte Bryggeren Axel Hansen. I 1917 og ’18, hvor stationen blev bygget og taget i brug, blev der solgt 181.700 billetter, sendt 7000 tons gods og modtaget 31.000 tons.

Glostrup Station 1918

Hele terrænet omkring banen blev moderniseret. Der blev bygget rigtige broer over jernbanen i stedet for overgange, der generede trafikken. Broerne over jernbanen hed i lang tid ‘De i luften frit svævende broer,” fordi de stod i mange år uden opkørselsramper, fordi man i militæret frygtede, at fjenden kunne køre op på broen og se direkte ned på forsvarsværket Vestvolden.

Passagertallet fortsatte himmelflugten. I 1950-51 blev der næsten solgt en halv million billetter. Da den allerførste københavnske s-togsbane åbnede i 1934, blev der også gjort tanker om det i Glostrup. I 1945 fik Glostrup forhåndstilsagn om s-toget, og med fingerplanen fra 1947 blev Glostrup for alvor betragtet som en del af Storkøbenhavn.

I 1953 kørte det første s-tog til Glostrup, hvor det blev modtaget af glade borgere på en festklædt station. Der havde været brug for massive investeringer i moderniseringer omkring banen og adgangen hertil, så der var kun blevet råd til e spor – men det gav stadig s-tog hvert 20-minut og mere end 2 milioner solgte billetter om året.

Banegårdspladsen 1958

Udsigt til bedre tider

Glostrup Vandtårn er i dag et markant vartegn for byen. Da det blev bygget, må det have været en enorm forandring af byens udseende og stemning. Vandtårnet er heller ikke blot symbolet på, at man slap for at gå til kilden efter vand (ved Kildevældets Alle – dengang K.C. Hansens Alle), men også et meget synligt symbol og bevis på, at Glostrup omkring århunderedeskiftet meget hurtigt udviklede sig fra en ret lille landsby med få virksomheder, og endnu færre moderne bekvemmeligheder, til en rigtig by med blandt andet et vandværk.

Kommunen sagde i første omgang nej til grundejerforeningens anmodning om et vandværk og et gasværk i 1903, men efter et tørkeår indvilligede kommunen alligevel i at opføre et vandværk. En af de førende eksperter i vandværker blev indkaldt – August Fensmark. Han tegnede det tårn, der stadig står der.

Hovedvejen 1917

Indvielsen fandt sted den 4. februar 1906. Der, midt i vinterens mørke, frost og sjap, må det have været en umådelig lettelse, ikke at skulle hente vand udendørs længere for de heldige, der havde private vandhaner og ikke at skulle frygte for, at tørke skulle udtørre de udendørs kilder, når man nu havde fået et reservoir i tårnet. Bykilden blev fyldt op i 1908, men erindres i vejens navn: Kildevældets Alle.

Tårnet er i tidens topmoderne middelalderstil. Det er 8-kantet og 33,5 meter (100 fod i tidens mål) højt, og øverst er der plads til en tank på 110 m3 vand. Pointen er, at vand fra tanken øverst i tårnet ledes ned i forsyningsnettet med så stort tryk, at det kan fordeles i byens mange vandhaner.

Vandtårnet prydede fra begyndelsen mange postkort, hvor det i ensom majestæt troner over det flade bylandskab og viser de nye tider med overbevisende gennemslagskraft.

Hovedvejen 1960

Indtil 1963 stod det for vandforsyningen til Glostrup, men den hastigt voksende bebyggelses, og fra 1958 også det store Amtssygehus’, behov for frisk vand oversteg langt det gamle vandtårns kapacitet. Et nyt vandtårn blev bygget (ude ved Kindebjergvej) – det kan rumme 3200 m3, og det gamle vandtårn er reduceret til vartegn.

Det nye vandtårn i 1984

Et industrivartegn i Glostrup

Sunlight – og især Valo-reklamen, som fra 1962 tårnede sig over byen lige ved Glostrup Station – står for mange som et af Glostrups industri-vartegn. Men historien om matr.nr. 8dk Glostrup byder på meget mere. Sunlight Fabrikkerne A/S var nemlig kun navnet på virksomheden i de 20 år fra 1950 – 1970. Adressen Godsbanevej 16 har gennem tiden huset flere forskellige virksomheder, hvoraf de fleste dog har haft en ting til fælles: sæbeproduktion.

Fabrikken i ca. 1924. Der står allerede Sunlight på bygningen, da det fungerede som reklame for sæbemærket – ligesom bl.a. LUX og VIM.

.
Kjøbenhavns Oliefabrik

Fabrikken blev indviet allerede i 1903 som Aktieselskabet Kjøbenhavns Oliefabrik. Aktiekapitalen var på 400.000 Kr. og heraf tegnede ØK (Det Østasiatiske Kompagni) sig for 355.000 Kr.  Etableringen var en del af ØK´s strategi med at investere i industrivirksomheder i Østersøområdet, hvorved man sikrede en stabil fragtmængde til ruteskibene til Asien, såvel import fra Asien som eksport den modsatte vej. Oliefabrikken modtog Kopra, tørrede kerner fra kokosnødder, hvoraf man pressede olie ud til anvendelse i produktion af bl.a. smørsurrogat (margarine).

Frem til 1916 havde Kjøbenhavns Oliefabrik A/S produktion i Glostrup.

Kongsil kemiske Fabrik

Aktieselskabet Kongsil kemiske Fabrik flytter ind i lokalerne i slutningen af 1916. Formålet med virksomheden er kemisk fabrikation, specielt fabrikation af blegeler. Et produkt der benyttes til blegning af olier ved bl.a. margarine og sæbefremstilling. Selskabet træder dog i likvidation allerede 5 år efter; d.13 januar 1922 og selskabet ophæves da likvidationen afsluttes 11 juni 1926.

Levers Sæbefabrikker

Det engelske firma Lever Brothers Ltd overtager fabrikken fra Kongsil Kemiske fabrik i 1923. Firmaet, som var startet allerede i 1885, havde i et samarbejde med en kemiker fået opfundet en ny metode til fremstilling af sæbe. I stedet for det hidtil anvendte talg fra dyr kunne der nu fremstilles sæbe af glycerin og vegetabilske olier. Navnet var først Honey Soap, og det blev senere ændret til Sunlight Soap. I 1895 startede Lever Brothers et salgskontor i Amerika og 1898 også en sæbefabrik. Lever Brothers fortsatte med at opkøbe andre sæbefabrikker, og etablerede sig rundt omkring i hele verden. Det danske firma Levers Sæbefabrikker A/S opstår således i 1923 med hjemsted i Glostrup. Den officielle indvielse finder sted d. 20. august 1924.

Unilever

Lever Brothers Ltd. slår sig i 1930 sammen med det hollandske Margarine Unie og bliver til Unilever. De to selskaber fortsætter med adskilte aktier og aktionærer, men drives som et selskab med fælles bestyrelse. Sammenslutningen til Unilever giver ikke umiddelbart ændringer for A/S Levers Sæbefabrikker.

Sunlight Fabrikkerne

Reklame for Sunlight sæbespåner, ca. 1960

Den 20. juni 1950 ændres virksomhedens navn til Sunlight Fabrikkerne A/S, og selskabet registreres under et nyt nr. Samtidig er der påbegyndt en stor udbygning for at kunne øge fabrikkens kapacitet, og skabe plads til det nye inden for vaskemidler : Nonsoapy Detergent  – eller N.S.D.  Denne type vaskemidler er baseret på kemiske olieprodukter i modsætning til almindelige vaskemidler, der er baseret på vegetabilske eller animalske olieprodukter.

I de følgende år skifter fabrikken udseende bl.a. pga. ombygninger af eksisterende bygninger, flere nye bygninger og flytningen af fabrikkens eget jernbanespor, som skal flyttes grundet den nye S-bane. Den store udbygning forløber efter planen, og i 1956 er fabrikkens bygninger et markant landmærke ved Glostrup Station.

Udviklingen af fabrikkem fortsætter og fra efteråret 1962 fremstår den som det landmærke, som de fleste kender: Sunlight navnet på den nordlige facade af N.S.D bygningen, og Valo reklamen på toppen af bygningen. Frem til nedrivningen sker der ikke ændringer på bygningerne på den oprindelige grund.

I 1964 køber Sunlight Fabrikkerne A/S grunde på syd siden af Godsbanevej. Det er grundene tilhørende A/S Sander Hansen og Co. Ud over virksomhedens grund er det villagrundene Godsbanevej 15 og Glosemosevej 4.

Uni-Dan

Den 5. januar 1970 overdrager Sunlight Fabrikkerne A/S alle aktiver og passiver til Solofabrikken A/S i Sønderborg. Solofabrikken A/S ejes også af Unilever, så manøvren er en intern reorganisering af Unilevers aktivitet i Danmark. Et lille års tid senere – i december 1970 –  skifter Solofabrikken A/S navn til Uni-Dan A/S. Samtidig stiftes en lang række datterselskaber, bl.a. et nyt Sunlight Fabrikkerne A/S.

I 1985 meddeler Uni-Dan, at fabrikken i Glostrup stopper produktionen. Afviklingen slutter i 1986, og nedrivningen foregår 1986 – 1988.

De andre…

Udover de her nævnte virksomheder har flere andre haft adresse på Godsbanevej 16: Sæbekompagniet Gefion, Solidox Tandhygiejne, Vinolia Company Ltd., Vasketeknisk Laboratorium A/S, Vinolia A/S og Blå Bånd Produkter. Bortset fra Blå Bånd Produkter er virksomhederne aktive inden for sæbe og personlig hygiejne.  Alle virksomheder er en del af Unilever, og i årene efter krigen delte nogle af virksomhederne telefonnummer med fælles omstillingsbord.

Vil du vide mere?

Teksten, som du lige har læst, er et uddrag af et dokument udarbejdet af Carsten Gorm, frivillig ved Byhistorisk Hus. Er du sulten på mere viden om Godsbanevej 16 og virksomhederne på adressen, kan du læse hele dokumentet her:

Sunlight – virksomhederne på matr. 8dk

(bemærk at Byhistorisk Hus har copyright til dokumentet)

Det ikoniske VALO-tårn, som blev opført i 1962.