Gamle Maren

Maren Andersdatter på Krogagervej

 

Tre dage efter at Gamle Maren døde skrev avisen ”Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter priviligerede Berlingske Politiske og Avertissementststidende” (Berlingske Tidende).

”Gamle Maren.” Forleden døde i Glostrup en ca. 80 år gammel pige Maren Andersdatter, ” Gamle Maren” kaldet, der boede i en faldefærdig gammel hytte, hvor hun havde et lille værelse. Hun antoges almindeligt for at være meget fattig, og stor var derfor overraskelsen, da der i hendes seng fandtes gemt ca. 2.000 kroner i kontanter foruden flere sparekassebøger til samlet pålydende 10.000 kroner.
En omregning til nutidens penge viser at det svarer til næsten 900.000 kr.

Men hvem var Gamle Maren?

Gamle Maren, eller Maren Andersdatter som hun hed, blev født d. 11. februar 1827 og boede på Krogagervej nr. 3. Hendes far var fæster under kong Frederik d. 7. og fik i den forbindelse det lille stykke jord, hvor huset stod (matrikel 18 i Glostrup). Maren blev aldrig gift og boede sammen med sine forældre. Da forældrene døde arvede hun huset, hvor hun blev boende til hun selv døde i 1906.

Tilsyneladende var Gamle Maren en man sladrede om og gjorde lidt grin med.
Ifølge Egon Funch, tidligere formand for Historisk Selskab, er der en historie om nogle børn i byen havde klistret hendes vinduer til med ler, så der ikke kunne slippe det mindste lys ind. Historien lyder så, at hun skulle være kommet hjem efter mørkets frembrud og lagt sig til at sove og at hun blev vækket næste dag, da kirkeklokkerne ringede for at fortælle folkene ude i marken at nu stod aftensmaden på bordet.
Et andet rygte fortæller, at hun på et tidspunkt skulle have haft rotter, men da nogle af hendes bekendte kom forbi med en rottefælde for at hjælpe hende af med dem, sagde hun, at det bare var sjovt, når de kiggede frem om natten, for så kunne hun ligge og snakke med dem.

I juli 1881 besluttede sognerådet at umyndiggøre Maren Andersdatter på grund af sindssygdom. Det var dog en beslutning, der skulle vise sig at være forhastet, da den bliver ophævet igen kun 4 måneder senere. Maren opsøgte en sagfører og en læge i København og i et brev til sognerådet skriver lægen blandt andet: Efter at Maren Andersdatter har været undersøgt her fra den 25. oktober til dags dato (1. november red.) har det vist sig, at hun ikke her på hospitalet har fremvist nogen som helst tegn på egentlig sindssygdom. Konklusionen var også, at hun fuldt ud var i stand til at tage vare på sig selv og sine pengesager. D. 8. november 1881 ophæves umyndiggørelsen.

Da Maren overtog huset efter sin far, stoppede Kildevej ved hendes grund og gik ikke helt ud til Krogagervej, som den gør i dag. Beslutningen om at føre Kildevej helt ud til Krogagervej blev taget på et tidspunkt mellem 1878 og 1902 og Gamle Marens grund bliver delt op. Hun beholder selv godt halvdelen, et stykke går til Kildevej og en lille bid bliver lagt sammen med matrikel 7d, der ligger ved siden af og den nye matrikel får nummeret 7æ og adressen Kildevej 13. I 1905 bygger bryggeriarbejder Peder Rasmussen Olsen den røde villa der ligger på grunden i dag.

Maren Andersdatter efterlod sig et testamente, hvor hun udnævner sin nabo Peder Rasmussen Olsen til universalarving. Det vil sige, at når der er afsat penge til begravelse, gravsted og 4 andre, der skulle arve et fastsat beløb, skulle han skulle arve alle hendes penge og andre ejendele.

Selv om vi har fundet ud af meget om Gamle Marens liv er der en del spørgsmål, vi ikke har kunnet finde svar på:

Hvor kom Gamle Marens penge fra?

Det er nok ret sandsynligt, at hun har fået en god betaling for, at hendes hun mistede halvdelen af matriklen. Den tidligste værdi vi kan finde af Krogagervej 3 er fra 1938, hvor værdien er 21.000 kr. I 1900 ville det svare til i omegnen af 10.000 kr. Så det er nok ret sandsynligt at størstedelen af hendes penge stammede derfra.

Hvornår blev hendes grund opdelt?

Det har ikke været muligt at finde ud af helt nøjagtigt, hvornår matrikel 18 blev opdelt. Der er dog et brev i arkivet om, at hun i 1885 modtog både fattighjælp og økonomisk hjælp til et par briller og lægebesøg i hjemmet, hun havde et dårligt hjerte.

Ud fra dette er vores skøn at opdelingen sker efter 1885, da sognerådet sandsynligvis ville vide at hun havde penge, hvis det var sket tidligere.

Hvorfor skulle hun umyndiggøres?

Sagen om Marens umyndiggørelse har sat gang i en del spekulationer. For ud fra lægens brev til sognerådet var der ikke noget belæg for, at hun skulle være sindssyg.

Men  var det fordi de troede på de historier, der gik om hende og var bekymret for at hun skulle være til fare for sig selv og andre og derfor var det bedst med en værge?

En anden mulighed er, at sognerådet så det som en mulighed for lettere at komme til at forlænge Kildevej ud til Krogagervej, enten fordi Maren havde modsat sig at hende grund skulle opdeles eller at det kunne blive en del billigere at købe det nødvendige stykke jord af hende, hvis de havde en fortrolig at forhandle med.

Et andet spørgsmål, der også trænger sig på, er hvor sladderhistorierne kom fra og hvornår de er opstået. Var det historier, der var der i forvejen eller var det en del af sognerådets plan at først sprede nogle rygter om hende, for at sandsynliggøre overfor resten af sognet at Maren Andersdatter ikke var ved sine fulde fem.

Alle disse spørgsmål ville være rigtig spændende at få besvaret, men kræver en længere undersøgelse. Hvis du sidder inde med informationer, der kan hjælpe os med at besvare dem, er du meget velkommen til at henvende dig til os.