Bergsøe – hvem, hvad og hvornår

Hjælp os med at identificere billeder fra Paul Bergsøe & Søn

Vi kender alle sammen virksomheden Paul Bergsøe og Søn, som på mange måder var både berømt og berygtet. Berømt for bl.a. opfindelser og metoder til at udvinde rene metaller fra affald – samt hjælpen med at fragte flygtninge til Sverige under 2. Verdenskrig. Berygtet for den forurening, som fulgte i kølvandet på produktionen.

Virksomheden blev grundlagt allerede i 1902 inde i København, men købte i 1937 Fraligsgården i Hvissinge, hvor man efter ca. 3½ års ventetid kunne indvie den nye fabrik i 1941, som holdt gang i produktionen frem til 1985.

Bergsøe var trods op- og nedture en stor arbejdsplads i Glostrup gennem tiden, og mange har haft deres gang på virksomheden – eller kender nogen, som har.

Vi har i arkivet fundet mere end 500 hidtil uregistrerede og ukendte billeder af både personer, arbejdssituationer og fabrikkens udseende. Og dem har vi brug for hjælp til at identificere.

Vi håber at se en masse folk med god hukommelse til arrangementet, som kan hjælpe os med opklaringsarbejdet.

Så tag din tante, onkel, moster, fætter eller storesøster under armen og kom ned til nogle hyggelig og opklarende timer, hvor du måske vil møde gamle kolleger, og  hvor vi forhåbentligt får kastet lys over billedernes indhold.

Hornår: onsdag d. 11/12 kl. 14-19

Vi sidder klar fra kl. 14-19. Du er velkommen, når det passer dig – men husk at tilmelde dig 🙂

Sted: Byhistorisk Hus

Tilmelding af hensyn til antal pladser. Tilmeld dig her!

Pris: Gratis