Banegårdsvej

Banegårdsvej blev anlagt af gårdejer Anders Christiansen (1849-1923) og var i starten opkaldt efter ham: Christiansens Vej, der var en vigtig forbindelse mellem Hovedvejen og Stationsvej.

Banegårdsvej 1943

Banegårdsvej ved Theilgaard Trælast, 1943

Banegårdsvej ved Theilgaard Trælast, 1943

Bryggergårdsvej

Bryggergårdsvej hed indtil 1962 Krogagervej. Den er opkaldt efter de to Bryggergårde, der fik deres navne efter deres placering på bryggeriets jord. Gårdene var langt ældre end bryggeriet, men blev traditionelt opkaldt efter deres ejer. Bryggergård 1 blev revet ned i 1954, og Bryggergård 2 brændte i 1922.

Bryggergårdsvej (Krogagervej) 1944

Ejby Torvevej

Ejby Torvevej er egentlig anlagt som tingvej, så bønderne kunne komme til Smørum Herredsting i Ejby, men den blev længe efter tingets flytning fra Ejby, brugt af bønder på vej til marked. Fra Ejby fortsatte Torvevejen af Statenevej og videre til Rødovre af nu nedlagte veje.

Ejby Torvevej 1933

Florasvej

Florasvej – blomsternes gudinde og den samlende betegnelse for alt, der kan vokse og gro i jorden. Vejen løber på gartner Wognsens tidligere grund.

Florasvej 1958

Gammel Køge Landevej

Gammel Køge Landevej, der kom fra Vesterbrogade og gik igennem Avedøre, burde egentlig hedde “Ny Køge Landevej”. Den er anlagt i ca 1720 som afløser fra den ældre landevej, der løb lidt nordligere. Det var en gammel vej, der hurtigt blev til mudder, og så måtte vognene køre alternative veje over marker og skel, til stor irritation for bønderne. Den gamle landevej blev nedlagt endeligt i slutningen af 1700-tallet.

Gerdasvej

Gerdasvej hed før Rasmus olsens vej.

I januar 1932 bekendtgjorde Glostrup Sogneraad, at 19 veje fremover havde fået nyt navn. Bl.a. skulle Rasmus Olsensvej fremover hedde Gerdasvej. Men hvem var Rasmus Olsen egentlig?

Rasmus Olsen var medlem af Glostrup Sogneraad 1848-53 og formand i 1851. Dengang var jordejere fødte medlemmer af sognerådet. Rasmus var født 5. juni 1806 i Harrestrup og døbt i Herstedøster Kirke (som var sognekirke for Harrestrup indtil motorvejen adskilte Harrestrup fra Herstedøster). Han var født uden for ægteskab af Anne Hansdatter, der udlagde ungkarl Ole Larsen som far. Ole Larsen tjente hos Anne Hansdatters far, gårdmand Hans Poulsen i Harrestrup. Men det var noget rod, for Anne Hansdatter var gift i forvejen. Ved Rasmus Olsens konfirmation i 1821 har præsten skrevet ”Avlet uden for Ægteskab af Ole Larsen og Anne Hansdatter, sidstnævnte i Ægteskab med Gmd. Lars Pedersen i Harrestrup.” Præsten har siden tilføjet, at det er ”uden for forældrenes ægteskab”, for moderen var jo gift med en anden.

Nok ikke den bedste chance for at blive gårdmand for Rasmus Olsen. Men i 1836 giftede han sig i Glostrup med Inger Hansdatter, født 1816, hvis far Hans Pedersen ejede Kildegården, matr. 9, i Glostrup. Og i 1840 overtog Rasmus Olsen så Kildegården og havde svigerfaderen på aftægt til dennes død i 1845. Rasmus Olsen har næppe skilt sig meget ud fra de tidligere og senere sognefogeder, så hvorfor skulle han lige have en vej opkaldt efter sig?

Rasmus Olsens kone Inger Hansdatter døde allerede i 1851, og Rasmus blev så gift 2. gang i 1852 med Anne Marie Hansdatter, også fra Harrestrup. Og i dette ægteskab bliver datteren Inger Kirstine Rasmusdatter født 1853 i Glostrup. Og så har vi forbindelsen til én af Glostrups kendteste gårdejere, Anders Christiansen. Inger Kirstine Rasmusdatter og Anders Christiansen blev nemlig gift i 1880 i Glostrup.

Anders Christiansen var også fra Harrestrup, født 1849 som søn af gårdejer Christian Hansen og hustru Maren Hansdatter. Anders havde flere ældre brødre, så det havde også for ham lange udsigter med at blive gårdejer. Men som nævnt blev han gift i 1880, og svigerfaderen Rasmus Olsen var allerede død i 1872, hvorefter enken havde passet gården siden. Så allerede 14 dage efter brylluppet kunne Anders Christiansen overtage Kildegården.

Anders Christiansen var en driftig mand: I 1892 skænkede han en grund til den nye Realskole. I 1905 solgte han grunden til kommunens gasværk og i 1905 afstod han grunden til vandtårnet.

Anders Christiansen solgte Kildegården og opførte i stedet en ny gård ved siden af vandtårnet på Hovedvejen 75. Og i 1906 solgte han så den nye gård (senere kaldt Kromanns gård). og opførte den bygning, der senere blev kendt som Siesta, Hovedvejen 77.

Jeg forestiller mig, at han for at ære sin afdøde svigerfar har kaldt et vejstykke for Rasmus Olsens Vej. Ingersvej er opkaldt efter hans kone Inger Kirstine Rasmusdatter. Den nuværende Banegårdsvej hed i 1909 Anders Christiansens Vej.

Rasmus Olsen og Anders Christiansen

  • kom begge fra Harrestrup
  • giftede sig  begge til Kildegården i Glostrup
  • blev begge formand for Glostrup Sogneråd
  • fik begge en vej opkaldt efter sig

Men hverken Rasmus Olsens Vej eller Anders Christiansens Vej har fået lov til at beholde deres navne.

v/ Leif Meyer Olsen


Gerdasvej 1943

Glosemosevej

Glosemosevej er opkaldt Glosemosen, og området er stadig meget vådt.

Glosemosevej 1943

Glostrup Hule

Glostrup HuleHvor byparken ligger i dag, var der i middelalderen en lille sænkning i landskabet. Sænkningen var tæt bevokset med skov og var den perfekte hule for nogle af de mest berygtede landevejsrøvere på vejen mellem København og Roskilde.

Glostrup Hule

Herstedøstervej

Herstedøstervej blev anlagt i 1792 I forbindelse med udskiftningen.

Herstedøstervej 1953

Roskilde Landevej, Kongevejen, Hovedvejen

Landevejen

I mange år har hovedforbindelsen mellem København og Roskilde fulgt omtrent samme forløb. I middelalderen drejede vejen udenom Glostrup, og fulgte ejerlaugsgrænsen mellem Glostrup og Hvissinge og svingede vest for Glostrup igen ned mod vejens nutidige forløb. Den gamle landevejs forløb erindres i vejnavnet “ Gamle Landevej,” der netop er det, navnet siger: En rest af den første Roskilde Landevej.

Kongevejen

Omkring 1640 var Roskilde Landevej så elendig (man skal forestille sig hjulspor, stenhårde om sommeren og opkørt smattede eller frosne om vinteren, vogne uden avanceret affjedring og et forløb bestemt af mængden af mudder), at Christian den 4. fik anlagt en ny vej – Kongevejen, der dog kun var for kongen og hans følge. Den løb ca. der, hvor Roskildevej løber i dag. Med tiden blev der slækket på kontrol og vedligeholdelse, og i 1720 er vejen forsvundet igen, og man måtte igen nøjes med den gamle Roskilde Landevej. I 1764 fik man nok af af mudder, ødelagte vogne og landevejsrøvere i de skumle skovstrækninger, hjulsporet løb igennem. Fire franske eksperter stod for udviklingen af en moderne vej. Første spadestik blev taget i 1770 (i Hedehusene,) og 3 år efter var en moderne, lige vej anlagt direkte fra København til Roskilde. Kun et sted slår vejen et knæk – det er ved Glostrup Kirke, som selv de moderne tider respekterede.

Den nye vej fulgte den nutidige Roskildevejs forløb og blev anlagt ved at grave jord væk, opbygge et tykt underlag af sten (som bønderne under store protester skulle bringe til det enorme byggeri) og ler og med grus øverst og hele konstruktionen afsluttet med kantsten i hver side. Samtidig med vejen blev der målt op og sat milesten op – 1 ½ milestenen står stadig ved kirken og viser afstanden til København. Vejen blev reguleret med bomme, så der kunne opkræves betaling.

Hovedvejen

I 1907 begyndte biltrafikken at fylde på Landevejen, og man besluttede at brolægge vejen, så den kunne holde til den tungere trafik. Men brostenene blev ekstremt glatte, så allerede I 1926 blev der anlagt en forsøgsbane, så der kunne eksperimenteres med vejbanebelægning. I 1930’erne blev Roskilde Landevej til Glostrups vigtigste handelsstrøg og fik officielt navnet Hovedvejen.

Hovedvejen ved Glostrup Bryggeri 1919

Hovedvejen 1919

Hvissingevej

Hvissingevej blev anlagt samtidig med den nye Roskilde Landevej. Det var vældigt praktisk for skolebørnene til den netop anlagte skole i Hvissinge. Den gamle vej til Hvissinge blev til en sti, der blev kaldt Hvissingestien eller Kirkestien – I dag Langagervej.

Hvissingevej 1972

Kildevej

Kildevej ligger der, hvor bykilden løb.

Kildevej 1943

Kildevældets Allé

Kildevældets Allé hed først Glostrup Gade: Det var den centrale forbindelse i Glostrup, for det var ved kilden, man hentede sit vand. Siden blev den navngivet efter byens berømte brygger: K. C. Hansens Vej .

Kildevældets Allé 1943

Kirkebjerg Allé, Linde Allé, Glosemosevej

Kirkebjerg Alle, Linde alle og Glosemosevej er alle anlagt omkring århundredeskiftet som endnu eksisterende beviser på Glostrups store vækst i perioden.

Kirkebjerg Allé 1910

Langagervej

Langagervej ligger der, hvor den ældste vej til Hvissinge gik i middelalderen. Da den nye Hvissingevej blev bygget i 1770’erne (samtidig med Roskilde Landevej) blev den ældste Hvissingevej efterhånden blot til en sti, indtil Langagervej blev anlagt midt i 1900-tallet.

Langagervej 1964

Mejerivej

Mejerivej gik fra Hovedvejen 83 og mod syd, hvor Glostrup Mejeri lå. Vejen forsvandt i 1971, da Glostrupcentret blev bygget.

Mejerivej 1943

Motorring 3

Motorring 3 startede som Tyskervejen. Den tyske hær var begejstret for ideen om veje, der kunne binde Europa sammen. Motorring 3 var en del af en plan om en vej fra Sicilien til Skandinavien, der netop skulle gå gennem Glostrup uden forbindelse til noget og ført under Hovedvejen. Efter krigen blev den liggende ufærdig, men taget frem igen i 1975 som en del af Motorring 3.

Motorring 3 2008

Skærerivej

Skærerivej er opkaldt efter tøffelmagernes træskæreri. Det blev grundlagt 1898, og ændrede navn til A/S De Forenede Træskofabrikker – eller mere mundret: Glostrup Træskofabrik. Da de lukkede i ca. 1944 var det en stor arbejdsplads med ca. 45 ansatte.

Skærerivej 1915

Solvangskvarteret

Solvangskvarteret er udstykket af gårdens Kirkebakkegårdens jorde i 1930’erne frem til 1941.

Solvangsvej 1938

Solvej

Solvej startede som en sti i forbindelse med et gartneri.

Solvej 1929

Stationsparken

Stationsparken hed først Fabriksvej, så Godsbanevej indtil 1989, og viser, at den tunge industri på den side af jernbanen gradvist blev afløst af gods og nu har det neutrale navn “Stationsparken”.

Stationsparken (tidligere Godsbanevej) 1993

Sydvestvej

Sydvestvej er grundlagt I slutningen af1800-tallet. Omkring 1890 var alle grundene på den attrakive Stationsvej bebyggede, og så begyndte man at sprede sig og resultatet er Sydvestvej. Selvom her var ret sumpet, var området så eftertragtet, at der blev bygget helt tæt ned til Knudsvej (den nuværende Søndre Ringvej). Vestbroen blev i 50’erne ført over Søndre Ringvej (jorden fra udgravningerne til byggeriet af amtssygehuset blev brugt til opkørselsramperne), og så kunne Sydvestvej fortsætte videre mod vest og blive ved med at vokse især med fabrikker og håndværk.

Sydvestvej 1943

Søndre Ringvej

Søndre Ringvej havde en forgænger i Knudsvej, der gik fra der, hvor Ringvejskrydset i dag ligger og til Brøndby. Ideen til ringveje, der forbinder de store byer på tværs af hovedvejene fra København, opstår i 1920’erne og 1930’erne. Knudsvej skiftede navn til Søndre Ringvej i 1935, dog uden at blive udvidet eller i øvrigt forandret. I navnet ligger der dog planen om en Nordre Ringvej, hvor første spadestik tages i 1939. Vestervej og Østervej blev forbundet med den nye vej, der førte over den store tomme grund, hvor Amtssygehuset skulle komme til at ligge.

Søndre Ringvej (da den stadig hed Knudsvej) 1924

Vestervej, Østervej, Mellemvej og Tværvej

Vestervej er sammen med ØstervejMellemvej og Tværvej et af de ældste vejnavne i Glostrup. Det stammer fra middelalderens landsby, og vejene ligger tæt på middelalderlandsbyens centrum, kirken. Vestervej gav navn til gården Vestervejgård (der lå Hovedvejen 200 og blev revet ned i 1949).

Vestervej 1929

Vinkelvej

Vinkelvej er blevet til Glostrup Torv. Vinkelvej gik fra Hovedvejen mod syd og drejede så stik øst og mundede ud i Jernbanevej.

Vinkelvej 1975

Ørnebjergvej

Ørnebjergvej hed oprindeligt Gasværksvej og har navn efter Glostrups Gasværk, og siden kom mange andre fabrikker og virksomheder til at ligge der.

Ørnebjergvej (da den hed Gasværksvej) 1944

Stationsvej

Vejen mellem Glostrup og Brøndbyvester blev nedlagt fordi den lå lige netop der, hvor stationen skulle anlægges i midten af 1800-tallet. I stedet for blev der anlagt en ny vej med det oplagte navn ”Stationsvej”, der gik over jernbanesporene via en jernbaneoverskæring med bomme og derefter fortsatte i nuværende Kærmindevej og Brøndbyvestervej.

Stationsvej var det vigtigste handelsstrøg i Glostrup indtil 1930’erne, hvor Hovedvejen (der også fik sit navn her omkring) overtog den rolle. I 1880’erne blev der anlagt mange sideveje i forbindelse med Stationsvej – feks forbindelsen til Søndre ringvej (indtil 1935 Knudsvej).

Stationsvej 1908