Glostrup Apotek

Glostrup Apotek – Vestegnens mest kendte apotek

Nok var Glostrup en landsby midt i 1800-tallet, men Glostrup havde vokseværk med mange virksomheder og et hastigt stigende befolkningstal. I 1859 gik foretagsomme folk sammen om en ansøgning om en bevilling til et apotek. Måske belært af byens største iværksætter, bryggeren, der 10 år før havde glemt at få søgt om bevilling og nær måtte lukke bryggeriet, så sørgede de for, at formaliteterne var i orden. Men de fik afslag. Bevillingen kom først efter en brav kamp i 1863. Apoteket blev placeret i den østlige udkant af byen for at tilgodese de apoteksløse borgere i Taastrup. Da man i 1907 ville flytte apoteket ind midt i byen, fik Taastrup som plaster på såret et lille apoteksudsalg.

I tidens ånd – og i særdeleshed i Glostrups voksende storbyånd, blev apoteket et imponerende hus midt i byen opført af en dygtig arkitekt. Der blev indrettet både moderne apotek og privatbolig til apotekeren. Det høje tag skyldes dog praktiske mere end arkitektoniske hensyn: Der skulle være plads til tørring af kamilleblomster fra de omkringliggende marker, som apotekeren drev engroshandel med.

Det nye Glostrup apotek

Huset blev indviet som apotek i 1908. Det bruges stadig til det oprindelige formål og er stadigvæk et flot hus, selvom indretningen naturligvis både er fulgt med tidens og i særdeleshed medicinalindustriens endnu mere markante udvikling. På Glostrup Apotek produceres der stadig tabletter – det er et af de meget få tilbageværende apoteker med lægemiddelproduktion. Nu dog ikke længere på adressen på Hovedvejen, men i andre lokaler på Paul Bergsøes vej.

At stort set alle på Vestegnen kender Glostrup Apotek skyldes, at det blev nattevagtsapotek allerede i 1952.

Apoteket helt nyopført i 1908


Apoteket 1921

Apoteket 1955

 

Glostrup Brandstation

Den røde hane galer!

Den røde hane galer – det betyder ildebrand! Og med en hastigt voksende by, der primært bestod af stråtækte huse og trælader, var det en frygtet, men uundgåelig del af livet. Og da Glostrup omkring århundredeskiftet voksede eksplosivt, blev et ordentligt brandkorps en livsnødvendighed. De mange stråtækte gårde var brandfælder, og selvom alle mand var pligtige til at møde op, selvom hver landsby havde en brandinspektør, og selvom der stod en brandsprøjte i et sprøjtehus ved gadekæret (senere ved kirken), og alle organiserede sig i brandkæder med spande og stor entusiasme, udviklede selv små ildebrande sig oftest altødelæggende. Den gamle 4-længede præstegård nedbrændte eksempelvis i 1905, efter en brand bredte sig ukontrollabelt fra nabogrunden.

Så det var klart, at der skulle et professionelt, kommunalt brandkorps til, og 1. januar 1916 var Glostrup Brandkorps en realitet. Det bestod af 14 mand, en rigtig brandsprøjte og smedemester Christian Larsen som brandinspektør. Trods ønsket om et professionelt brandkorps skulle han også passe sin smedje, ligesom hans efterfølger, Stephan Marius Thomsen, også skulle passe sit cementstøberi. Men med ca 10 udrykninger om året, ingen fast døgnbemanding og ingen egentlig brandstation gik det nok.

Brandstation på Bryggeriet

I 1927 blev Glostrup Brandkorps indehaver af provinsens første motoriserede brandsprøjte. Det gamle sprøjtehus var alt for småt til det nyindkøbte vidunder. Heldigvis havde den biltossede brygger netop solgt sin pragtvilla til sognerådet, og her var en garage med plads nok til brandsprøjten, og brandkorpset fik noget, der mindede om en brandstation på det gamle bryggeri.

Brandsprøjten i 1943 da brandstationen lå på det gamle bryggeri

Glostrup Brandstation

Først lige efter Anden Verdenskrig fik Glostrup sin første rigtige brandstation opført til formålet. Glostrup Brandstation var et led i en omfattede modernisering af byen. I 1939 blev der udskrevet en konkurrence om, hvad den gamle bryggerigrund kunne bruges til, og her blev der også plads til en brandstation. Kl 15 den 3. december 1949 kunne brandstationen indvies under stor højtidelighed og både brandfolk, den gamle brandsprøjte og den nyerhvervede fra 1942 fik god plads. I 1955 kom endnu en sprøjte til, og den gamle fra 1927 blev sendt på pension i en børnehave (hvor en trafikhistorisk interesseret reddede den kort efter).

Den nye brandstation 1950 (opført i 1949)

100 år senere…

Der er sket meget med vores lokale brandkorps siden oprettelsen i 1916. En ting er den voldsomme modernisering, som særligt den entusiastiske Stephan Marius Thomsen stod i spidsen for. Men i 1963, ca samtidig med at Thomsen døde, indgik Glostrup Brandkorps i et samarbejde med Brøndby og lidt senere Albertslund om brandslukning. Det nye navn blev Glostrup Brandvæsen A/S. Fra 1967 blev der indført døgnbemanding, og det faste antal brandfolk på stationen blev opnormeret fra 2 til 6. I 1974 ændredes navnet til Vestegnens Brandvæsen I/S, da Hvidovre (der havde overtaget Avedøre) også kom med i samarbejdet.

Den 1. januar 2016 – præcist 100 år efter den officielle oprettelse af Glostrup Brandkorps– indgik Vestegnens Brandvæsen i Hovedstadens Beredskab . På baggrund af en aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen er det blevet besluttet at lave en sammenlægning af beredskaberne i de 8 kommuner, Glostrup, Brøndby, Albertslund, Rødovre, Hvidovre, Dragør, Frederiksberg og København. Navnet blev altså Hovedstadens Beredskab – og hvem ved, hvordan det lokale brandvæsen ser ud om 100 år, det må tiden vise.

Glostrup Bryggeri

Om mænd og Øl

Bryggeriet 1889


Bryggeriet 1937

Byens første industrivirksomhed, lå der, hvor Rådhusparken ligger i dag. Dengang i 1843 var det midt i en lille landsby lige over for kirken og ud til den landevej, der stadig fører igennem Glostrup.

I dag er der kun ’Bryggervillaen’ – oprindeligt kaldet Glostrup Hus – tilbage, men bryggeriet var i sin storhedstid en af de største virksomheder i Glostrup

Bryggervillaen opført af Axel Hansen er det eneste der er tilbage af bryggeriet

Bryggeriet blev den længstlevende virksomhed i Glostrup, med en produktion, der strakte sig fra 1843 og godt ind i 1920’erne, måske til omkring 1930. Det er usikkert hvornår den sidste del af produktionen blev lukket ned. Efter nedlukningen blev bryggeriets bygninger stående og brugt til andre formål – eksempelvis brandstation indtil de sidste rester blev revet ned omkring 1950.

Bryggeriet i Glostrup i 1947 kort før det blev revet ned


Christian Ditlev Friedel (1817-1882)

Bag den store virksomhed stod en række vidt forskellige bryggere. Den første, idémanden, der startede det hele, var Christian Ditlev Friedel.

Bryggeriets grundlægger Christian Ditlev Friedel fotograferet 1845

I 1838 flytter Friedel til Glostrup fra København. I storbyen havde han siddet og set ud over det omgivende landsbrugsland og fået en lys ide: Han kunne se et stort umættet marked for at sælge hvidtøl til bønderne. På landet bryggede de selv – men kunne Friedel bringe produktionen ud til dem, kunne de spare tid og kræfter på brygningen. Det var et sats – men det lykkedes. Bryggeriet kom godt fra start, men kom kortvarigt i dramatiske vanskeligheder: I 1847 brændte bryggeriet ned – det var en stor erhvervsrisiko for netop bryggerierne – og pludselig opstod der oven i købet tvivl om tilladelsen til at drive bryggeri var i orden. Men der kom styr på sagerne og ølproduktionen tog fart, og i 1851 udvider Friedel sin virksomhed betragteligt, da han grundlægger endnu et bryggeri: Rabeshave, der ligger på Christianshavn.

Rabeshave bliver et af de største bryggerier i København på 4 etager og drevet med dampkraft – også større end Carlsberg, der startede sin produktion i 1847. Friedel flytter til Christianshavn, hvor han kort efter i 1852 sælger bryggerierne til greve Knuth af Knuthenborg og i stedet for at eje bryggerierne, forpagter han dem. Alligevel går Friedel konkurs, bliver skilt og emigrerer med sine sønner til Amerika i 1856.

Greve Knuth (1813-1856)

Bryggeriets anden ejer Greve Frederik Marcus Knuth ca 1848

Greve Knuth er kendt som en moderne forretningsmand og købet af bryggerierne indgår i de mange store sager, som greven har gang i udover driften af sit gods på Lolland. Men allerede samme år som Friedel emigrerer til Amerika dør Knuth, og bryggerierne sælges igen.

Knud Christian Hansen (1826-1892)

Bryggeriets tredje ejer Knud Christian Hansen ca 1870

Ind på scenen træder K.C Hansen. Han kommer fra Horsens, har deltaget i Treårskrigen og dukker 5 år efter i 1855 op som bryggerknægt på Rabeshave. Hvad der sker fra dette tidspunkt og indtil Knuth dør og Friedel emigrerer vides ikke – men K. C Hansen ender med at købe begge bryggerier. Han idérig som sine forgængere og går ind i brygningen med stort vid og energi. Han eksperimenterer blandt andet med det nye bayerske øl, der hurtigt fortrænger hvidtøllet som favoritdrikken. Bryggeribranchen er presset og præget af stærk konkurrence og i 1891 slår han sig sammen med 12 andre københavnske bryggerier og lader Rabeshave indgå i De Forenede Bryggerier, hvor han indtræder i bestyrelsen. Bryggeriet i Glostrup forbliver selvstændigt og satser udelukkende på hvidtøl.
K. C Hansen sørger samtidig for oplæringen af sin søn Axel, så han med tiden kan overtage bryggeriet.

Axel Hansen (1871 – 1933)

Bryggeriets fjerde direktør Axel Hansen ca 1907

Da K. C. Hansen dør i 1892 overtager sønnen Axel hans plads og driver bryggeriet videre i den stadig hårdere konkurrence. Han står for store udvidelser af bryggeriet, han bygger arbejderboliger og en ny direktørvilla. For at klare konkurrencen slå Axel Hansen bryggeriet i Glostrup sammen med et andet hvidtølsbryggeri og stifter Kjøbenhavns Hvidtølsbryggerier, hvor han forbliver direktør. I 1898 udvides selskabet og bliver til A/S Kjøbenhavns Bryggerier og Malterier. Omkring 1900 når bryggeriet i Glostrup sit højdepunkt.

Axel Hansen i sin bil 1902 den første privatbil i Københavns Amt

Glostrup Hospital

Fra Sygehus til Hospital

Allerede i 1937 begyndte ledelsen i Glostrup Kommune at skæve til Københavns Amts Sygehus i Gentofte. Sygehuset blev nemlig hurtigt fyldt op med den hastigt voksende befolkning. I Glostrup købte man derfor et stort areal, som blev stillet gratis til rådighed for Københavns Amt, hvis de på et tidspunkt skulle få lyst til at bygge et nyt sygehus.

Byggegrunden hvor sygehuset opføres 1953

I 1950 var ventelisterne sygehuset i Gentofte blevet så lange, at behovet for et nyt sygehus ikke længere kunne ignoreres, og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence. 10 maj 1951 blev vinderen, et finsk arkitektfirma, udråbt.

I 1953 begyndte byggeriet af det nye amtssygehus, og det nye supersygehus i Glostrup kunne indvies 2. september 1958. Lige efter opførtes endnu et sygehus i tilknytning hertil – statens (fra 1976 amtets) psykiatriske sygehus Nordvang.

Sygehuset på åbningsdagen i 1958


Københavns Amts Sygehus som helt nybygget i 1958

I 1987 havnede sygehuset på forsiden af samtlige af landets aviser. En rørbombe var detoneret i kælderen under sygehuset tidligt om morgenen den 10. juli. En gruppe, der kaldte sig Mercury, krævede 16 millioner i løsepenge for ikke at springe bomber andre steder, blandt andet på Herlev Sygehus. Også her fandt politiet en bombe. Politiet fangede manden bag bomberne, og han blev dømt året efter.

Efter Amternes nedlæggelse hedder det nu Glostrup Hospital og Psykiatrisk Center Glostrup.

Glostrup Kirke

Tysk øl til barnedåb

I dag ligger Glostrup Kirke og putter sig mellem langt højere bygninger. Man kan nemt overse den, når man kører gennem byen. Men sådan var det ikke, da kirken blev opført i den tidlige middelalder. Der knejsede kirken på sin bakketop over den lille landsby, og var det tydelige centrum for de 4 landsbyer på egnen. Igennem næsten 1000 år er indbyggerne i Glostrup blevet døbt i den samme døbefont, på tværs af tid og tradition.

Besøgte man Glostrup i 1100-tallet, ville man se en lille landsby med lerklinede og træbyggede huse og gårde. Landsbyen var ret ny i forhold til de meget ældre nabolandsbyer; Ejby, Hvissinge og Avedøre, og Glostrup var også den mindste af de landsbyer, der kom til at udgøre Glostrup Sogn. Måske blev Glostrup valgt til kirkeby, fordi den lå midt mellem de andre landsbyer, så alle fik lige langt til kirken, måske synes kirkens bygherre, at stedet var ideelt, eller også er noget helt tredje årsagen til, at netop Glostrup fik en kirke.

Den lille bakke er også det oplagte sted at opføre en stenkirke. Materialevalget til den første kirke er typisk for de ældste sjællandske kirker: De rå granitsten til murene blev efterladt i stort antal af isen efter sidste istid og kan samles op på hele egnen. Kalksten og frådsten til detaljer og vinduesrammer kan hentes på Stevns og ved domkirkebyen Roskilde.

Glostrup Kirke bestod i første omgang af skib, kor og apsis. Der var bjælkelofter og små vinduer med runde buer over, og kun lidt lys kunne trængt ind i det dunkle kirkerum. Buerne over de små vindueshuller og over dørene var rundede efter tidens romanske mode, og der var hverken våbenhus eller tårn. Kirken var også noget kortere end den kirke, vi kan se i dag, men skibets mure er stadig de samme – nu blot dækket af en langt senere skalvæg af mursten.

Selv uden tårn har kirken alligevel skilt sig meget ud fra de andre huse i de små landsbyer. Selvom byggematerialerne til kirken blev fundet i naturen, har det været et enormt projekt. Det har været dyrt, og det har krævet ekspertbistand. Måske blev lokale folk hyret til enkle opgaver, men et byggeri så kompliceret, som en kirke, har krævet et erfarent sjak og en umådelig rig investor. Senere i middelalderen er det slægten Snubbe, der overdrager kirken til Roskilde Domkirke (1334), så måske de allerede i 1100-tallet var involveret i finansieringen af det store byggeri. Langt op i tiden er det helt normal praksis, at velhavende slægter ejede en eller flere kirker – et godt vartegn for slægten og en god måde at sikre deres sjæle på.

I 300 år fra slutningen af 1100-tallet til slutningen af 1400-tallet stod kirken sådan, men i senmiddelalderen nåede tidens nye arkitektur-trend til Glostrup: Gotikken. I slutningen af 1400-tallet blev bjælkeloftet blev revet ned, og de hvide, murede hvælvinger, der kendertegner kirkerummet i dag, blev bygget. De små rundbuede vinduer blev gjort større, og de blev efter gotikkens nyeste mode spidsede til i toppen, og rummet blev lyst, luftigt og højloftet i forhold til før. Senere blev koret udvidet og forlænget i teglsten, og som næste projekt blev tårnet med de karakteristiske takkede gavle bygget i ca 1525.

Den ældste klokke, vi kender til, er fra 1558. Den er støbt i København af klokkestøber Laurids Madsen. Den anden klokke; den store, der stadig hænger der, er fra 1708, dog omstøbt i 1848.

I 1760’erne kom kapellet til. Det blev opført af kirkeejeren til hans og hans hustrus kister. På det tidspunkt var kirken hvidpudset og matchede de fine nye kapel i tidens mode-stil: rokokoen.

Først i 1874 blev våbenhuset opført og hele kirken skalmuret, så den kom til at fremstå, som vi kender den i dag.

Langt det meste af det interiør vi ser i dag, når vi besøger kirken, er også af nyere dato. Prædikestolen er fra 1635, udført af en københavnsk håndværker (Trogels Snedker). Alterstager er fra 1756, alterbilledet fra 1864 (Kristus i Emaus. Peter Raadsig).

Kun døbefonten er helt tilbage fra romansk tid. Det betyder, at borgere i Glostrup er blevet døbt i sammen døbefont fra kirkens grundlæggelse til i dag – i dag med vand fra en tysk ølkande fra 1700-tallet.

Kirken 1947

Glostrup Præstegård

Fra gammel tid har præsten været indkvarteret i Glostrup præstegård og kunne ernære sig ved landbrug ved siden af præstegerningen. Glostrups gamle præstegård var da også en firlænget bondegård, som alle de andre de andre gårde i landsbyen.

Men en stor brand, der bredte sig fra tømmerlageret ved siden af, antændte også præstegården, der nedbrændte totalt i 1905. Den lå en anelse vest for den nuværede præstegård, men indkørslen ligger ca. samme sted som den første præstegårds indkørsel.

Den nye præstegård blev opført af en af tidens stjernearkitekter Johannes Magdahl Nielsen, der blandt andet har tegnet en del københavnske kirker, og kom til at adskille sig fra byens gårde. Pragtvillaen stod færdig til indflytning 10. juli 1906. De lokale var glade for den nye præstegård, der heller ikke tog udsigten til kirken.

Præstegården 1906


Præstegården 1917

Præstegården 1931

Glostrup Rådhus

Det første rådhus

Fra 1902-1927 holdt sognerådet (forgængeren til kommunalbestyrelsen) til i Glostrups første skole på Østervej 9. Sognerådet og sognerådsformanden repræsenterede det officielle og hurtigt voksende Glostrup, og i 1927 flyttede sognerådet  og embedsmænd (3 stk og en halvdags sekretær) ind i den imposante bryggervilla, som bryggeren solgte til sognerådet, da han selv trak sig tilbage. Så der var god plads i den rummelige villa.

Men i 1943 måtte teknisk forvaltning alligevel flytte ud af villaen. Administrationen var vokset i takt med byen, og i 1949 blev der nedstat et udvalg til planlægning af et helt nyt rådhus. De 2 arkitekter, de valgte (Vilhelm Lauritsen, der vandt konkurrencen om, hvordan bryggeriets grund skulle bruges og kommunearkitekten V.K. Jensen), kunne overhovedet ikke enes, og i 1951 opgav kommunen samarbejdet og udskrev en offentlig konkurrence om et nyt rådhus til Glostrup.

Glostrups første Rådhus på Østervej 9 inkl hele personalet

Bystatus

Fra 1952 fik Glostrup status som by i stedet for sogn – og sognerådsformanden fik derfor titel af borgmester i stedet for sognerådsformand, og sognerådet blev til kommunalbestyrelsen. Året efter blev en vinder af arkitektkonkurrencen valgt, og den nye borgmester og kommunalbestyrelse kunne se frem til nye moderne rammer.

Det nye Glostrup Rådhus

Vinderen blev valgt i 1953. Det blev den kendte arkitekt Arne Jacobsen og hans prestigeprojekt der vandt. Første projekt, et super moderne hus i 3 etager, måtte få år efter opgives. Det blev for dyrt og besværligt at skaffe materialer til et sådant projekt i en periode med meget knappe ressourcer. En etage blev skåret af, borgmesteren, en gammel murermester, modererede Jacobsens tegninger, og teknisk forvaltning blev planlagt sendt tilbage til det gamle rådhus i bryggervillaen. I 1957 gik arbejdet i gang.

Samtidig med at byggeriet gik igang, blev Glostrup også udset til sæde for en dommer og skulle derfor stille kontorer til rådighed. Den tilfældighed betød, at Arne Jacobsens oprindelige tegninger kunne findes frem fra skuffen igen, og det oprindeligt planlagte superrådhus i 3 etager blev alligevel en realitet.

I 1959 blev Glostrup Rådhus indviet – forbundet med det gamle rådhus i bryggervillaen med en overdækket gang, så forbindelsen til fortiden bevaredes på trods af det ultramoderne rådhus.

Fundamentet til det nuværende rådhus støbes i 1957

Glostrup Station

Fra landsby til forstad 

I 1908 var den gamle Glostrup Station ved at være udtjent. Der havde været tog til København og Roskilde siden midten af 1800-tallet, og det oprindelige trinbræt var ikke længere den store by værdig. Vandtårnet stod allerede og knejsede over byen sammen med de andre industrielle vartegn som Bryggeriet, Oliefabrikken og Cementvarefabrikken. Man sendte en ansøgning om en moderne stationsbygning afsted til trafikministeriet. I ministeriet var man åbenbart ikke uforberedt på henvendelsen. I hvert fald havde de allerede tegninger parat.

Den første station 1906

Den nye Glostrup Station

Alligevel gik der 10 år før den nye monumentale bygning, tegnet af Heinrich Emil Charles Wenck, blev en realitet. Wenck var statsbanernes faste arkitekt, og han tegnede stationer i hele landet. Især kan man se hans mange, meget flotte stationer i og omkring København – også nabostationen i Hedehusene har han tegnet.

Jernbanen var eneste mulighed for transport af mennesker og gods i større stil. I 1902 fandtes der kun en privatbil i Glostrup – den, der tilhørte Bryggeren Axel Hansen. I 1917 og ’18, hvor stationen blev bygget og taget i brug, blev der solgt 181.700 billetter, sendt 7000 tons gods og modtaget 31.000 tons.

Glostrup Station 1918

Hele terrænet omkring banen blev moderniseret. Der blev bygget rigtige broer over jernbanen i stedet for overgange, der generede trafikken. Broerne over jernbanen hed i lang tid ‘De i luften frit svævende broer,” fordi de stod i mange år uden opkørselsramper, fordi man i militæret frygtede, at fjenden kunne køre op på broen og se direkte ned på forsvarsværket Vestvolden.

Passagertallet fortsatte himmelflugten. I 1950-51 blev der næsten solgt en halv million billetter. Da den allerførste københavnske s-togsbane åbnede i 1934, blev der også gjort tanker om det i Glostrup. I 1945 fik Glostrup forhåndstilsagn om s-toget, og med fingerplanen fra 1947 blev Glostrup for alvor betragtet som en del af Storkøbenhavn.

I 1953 kørte det første s-tog til Glostrup, hvor det blev modtaget af glade borgere på en festklædt station. Der havde været brug for massive investeringer i moderniseringer omkring banen og adgangen hertil, så der var kun blevet råd til e spor – men det gav stadig s-tog hvert 20-minut og mere end 2 milioner solgte billetter om året.

Banegårdspladsen 1958

Glostrup Vandtårn

Udsigt til bedre tider

Glostrup Vandtårn er i dag et markant vartegn for byen. Da det blev bygget, må det have været en enorm forandring af byens udseende og stemning. Vandtårnet er heller ikke blot symbolet på, at man slap for at gå til kilden efter vand (ved Kildevældets Alle – dengang K.C. Hansens Alle), men også et meget synligt symbol og bevis på, at Glostrup omkring århunderedeskiftet meget hurtigt udviklede sig fra en ret lille landsby med få virksomheder, og endnu færre moderne bekvemmeligheder, til en rigtig by med blandt andet et vandværk.

Kommunen sagde i første omgang nej til grundejerforeningens anmodning om et vandværk og et gasværk i 1903, men efter et tørkeår indvilligede kommunen alligevel i at opføre et vandværk. En af de førende eksperter i vandværker blev indkaldt – August Fensmark. Han tegnede det tårn, der stadig står der.

Hovedvejen 1917

Indvielsen fandt sted den 4. februar 1906. Der, midt i vinterens mørke, frost og sjap, må det have været en umådelig lettelse, ikke at skulle hente vand udendørs længere for de heldige, der havde private vandhaner og ikke at skulle frygte for, at tørke skulle udtørre de udendørs kilder, når man nu havde fået et reservoir i tårnet. Bykilden blev fyldt op i 1908, men erindres i vejens navn: Kildevældets Alle.

Tårnet er i tidens topmoderne middelalderstil. Det er 8-kantet og 33,5 meter (100 fod i tidens mål) højt, og øverst er der plads til en tank på 110 m3 vand. Pointen er, at vand fra tanken øverst i tårnet ledes ned i forsyningsnettet med så stort tryk, at det kan fordeles i byens mange vandhaner.

Vandtårnet prydede fra begyndelsen mange postkort, hvor det i ensom majestæt troner over det flade bylandskab og viser de nye tider med overbevisende gennemslagskraft.

Hovedvejen 1960

Indtil 1963 stod det for vandforsyningen til Glostrup, men den hastigt voksende bebyggelses, og fra 1958 også det store Amtssygehus’, behov for frisk vand oversteg langt det gamle vandtårns kapacitet. Et nyt vandtårn blev bygget (ude ved Kindebjergvej) – det kan rumme 3200 m3, og det gamle vandtårn er reduceret til vartegn.

Det nye vandtårn i 1984